​Bisættelse efter jeres ønsker

Søger I en professionel bedemand, der kan arrangere en bisættelse eller begravelse efter jeres behov? Lad mig være jeres begravelseshjælp. Mit navn er Tommy Holst, og jeg driver Holst Begravelser. Jeg står for at arrangere bisættelser og begravelser, så I har tid, ro og plads til at hele samt mindes den afdøde.

Jeg holder til i Tommerup, men har hjulpet folk på tværs af hele Fyn. Jeg har tit kørt tur til Glamsbjerg, Assens og Odense samt omegn, hvor jeg tager en personlig snak med de efterladte før planlægningen af bisættelsen begynder.

Jeg kan hjælpe jer med det hele

Der er ikke meget, jeg ikke kan tilbyde at hjælpe med. Jeg står faktisk for alt praktisk arbejde i forbindelse med bisættelsen eller begravelsen. Jeg kan hjælpe med følgende:​

  • ​Bestilling af kiste eller urne
  • Ilægning af den afdøde
  • Eventuelt arrangement af blomster
  • Kontakt med kirken
  • Kontakt til diverse myndigheder​
  • Ansøgning om begravelseshjælp

​Skulle der være nogle aspekter, I har brug for hjælp til, som I ikke kan finde på listen, skal I være velkomne til at kontakte mig og høre nærmere. Jeg vil gerne hjælpe jer så meget, som jeg har mulighed for.

Jeg sætter en ære i, at alt foregår præcis efter planen, da jeg ved, at punktlighed og gennemskuelighed er alfa og omega i sådan en situation. I har brug for ro og ordnede forhold, og dette kan jeg heldigvis tilbyde jer, så alt går så nemt, som muligt kan være.

Hyppigt stillede spørgsmål

Jeg får tit stillet spørgsmålene: “Hvad koster en bisættelse/begravelse?” På hjemmesiden har jeg en prisliste med priser på mine standardydelser, men da begravelser jo bliver nøje tilpasset den enkelte afdøde efter vedkommendes og de efterladtes ønsker, er der ikke rigtig noget, der hedder en ”standard-bisættelse”.

Derfor er det heller ikke muligt at give en standard-pris, da jeg først skal have en privat samtale med jer. Hvis I har behov for at afholde samtalen i eget hjem, er det også en mulighed, så længe det er på Fyn.

Mulighed for begravelseshjælp

Hvis I eller den afdøde står i en presset økonomisk situation, er der mulighed for at søge den offentlige begravelseshjælp. Denne støtte muliggør, at alle kan få en værdig begravelse. Jeg hjælper jer gerne med at søge begravelseshjælp gennem det offentlige eller jeres private sygesikring, hvis I vurderer, der er brug for det.

Bag om begravelsesforretningen

Min erhvervserfaring spænder bredt, og jeg har ikke altid været bedemand. Min begyndelse i bedemandsbranchen startede med en stilling hos en bedemandsvirksomhed med afdeling i Assens og Middelfart. 

Derefter blev jeg tilbudt en fuldtidsstilling i samme firma, i Odense og her startede mit eventyr for alvor. Min forretning drives i dag fra Tommerup, hvor jeg bor med min hustru og datter.

Kontakt mig og få hjælp til begravelse eller bisættelse

Jeg besvarer altid gerne spørgsmål før eller efter en begravelse eller bisættelse. Jeg forstår uden tvivl, hvis I har behov for at høre mere om detaljerne omkring en bisættelse eller begravelse. Hvis I har særlige ønsker, så kontakt mig gerne. Så finder vi ud af noget sammen, så alt går efter planen.

I kan ringe til mig på tlf. 40 18 16 64 eller sende mig en e-mail på holstbegravelser@gmail.com.​

​Ønsker du hjælp til begravelse eller bisættelse?

Så er du mere end velkommen til at kontakte os i dag, så vi kan hjælpe jer gennem den svære tid.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Firmanavn & CVR​

Holst Begravelser

CVR: 36599561

Kontakt os